//
indlæg
Dansk, Historie, Skriftlighed, Web 2.0

Screencasting

Jeg har gennem længere tid haft ret stor succes med at anvende screencasts i undervisningen. Det er ofte eleverne, jeg sætter til at optage sceencasts, men det kan også være mig selv, der fx giver mundtlig feedback på den måde. Nu ligger der et opslag om at arbejde med screencasts i undervisningen under Web 2.0.

God fornøjelse!

About Sune Weile

Sct. Knuds Gymnasium, Odense

Diskussion

6 thoughts on “Screencasting

  1. Ført og fremmest, så er det nogle meget inspirerende indlæg, der er i denne blog. Det er spændende at læse om kontrete eksempler på anvendelsen af wikis, blogs, screencasts i undervisning.

    Jeg har igennem det sidste år på arbejdet med e-læring på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse. Det er en uddannelse, hvor lærere fra landbrugsskoler, tekniske skoler, handelsskoler, sosu-skoler og AMU-centre studerer pædagogikkens mange facetter.

    Det har bl. a. betydet, at vi som led i undervisningen producerer en række screencasts til undervisningsbrug. Disse screencast fungerer som en form for stilladsering. En vanskelig tekst kan gøres tilgængelig ved at jeg gennemgår hovedpointerne eller kommer med eksempler fra de studerendes praksis. Disse videoer fungerer som forberedelse og som rekapitualtion i forbindelse med læsning på diplomuddannelsen.

    Teknisk set har jeg anvendt to programmer fra Tech Smith: Jing og Camtasia. Jing har jeg anvendt til screencasting, mens jeg anvender Camtasia til at producere små videoer på basis af en powerpoint eller andet. Camtasia indeholder mulighed for, at indlejre et Picture-in-Picture, så de studerende kan se oplægsholderen (mig).
    Her er et eksempel på et oplæg om Etik og moral i undervisning:http://www.screencast.com/t/O3olOwdC4RW

    Professionshøjskolen Metropol (min arbejdsplads) har finansieret lagring af videoerne på screencast.com. Man kan lagre i forskellige formater, der passer til hhv. PC, iPad, smartphones mv. Vi har også lagret på Youtube.

    Hvis du synes, det lyder spændende og vil høre mere, så skriv her eller på Jeppes Blog:
    http://digitaleteknologier.blogspot.dk/2012/09/denne-blog-skal-understtte-udviklingen.html#comment-form

    Posted by Jeppe Egendal | 04/10/2012, 12:38
    • Hej Jeppe
      Tusind tak!
      Det ser enormt spændende ud! Bruger de studerende screencasts derhjemme inden timen eller som repetetion efterfølgende? Jeg synes idéen er enormt spændende.
      Vh Sune

      Posted by Sune Weile | 08/10/2012, 13:52
      • Begge dele. Vi udviklede oprindeligt disse småoplæg i erkendelse af, at det ufrugtbart at holde oplæg på en videokonference. De studerende ser derfor oplæggende før konferencen (og før de skal læse), men også efterfølgende som repetition. Videokonference kommer på den måde til at fungere helt anderledes, nærmest som når man som lærer går hen til en gruppe, der er i gang med at arbejde. Meget mere proces og vejledning, mindre formidling og oplæg – og det er godt

        Posted by Jeppe Egendal | 08/10/2012, 15:51
      • Det lyder enormt spændende! Som idéen om Flipped Classroom, hvor det så faktisk fungerer. Hvilken uddannelse er det primært I anvender det på? Jeg sidder i et samarbejde, hvor vi har tænkt, at det måske kunne fungere særligt godt indenfor de naturvidenskabelige fag. Og søger efter nogen, der har erfaring med det.
        /Sune

        Posted by Sune Weile | 10/10/2012, 16:34
      • Det er på en erhvervspædagogisk diplomuddannelse, der klæder lærerne på til at undervise. Jeg har ikke helt styr på tankerne bag flipped classroom – er det noget med, at eleverne i højere grad er aktive og producerende?

        Dette vil sikkert også kunne fungere indenfor naturvidenskab, det afhænger nok i højere af underviserens syn på lærerrollen. Er jeg primært en formidler af lærestof eller er jeg en tilrettelæggelse af læreprocesser, jf. diskussionen af lærerrollen i Birgitte Holm Sørensen: Skole 2.0, kap. 9 samt Dohn og Johnsen: E-læring på Web 2.0, kap. 8.

        Posted by Jeppe egendal | 12/10/2012, 15:00
  2. Ja, det er nogle gode referencer du har med der. Dem er jeg også meget inspireret af. Flipped Classroom handler dog om, at man lader eleverne se fx gennemgang af begreber, beviser m.m. inden de kommer til timen fx som screencasts, og så bruges timen i stedet på uddybning, spørgsmål, diskussion m.m.

    Posted by Sune Weile | 18/10/2012, 21:01

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Følg mig på Twitter

%d bloggers like this: