//
indlæg
Dansk

Det brede danskfag

I en kortere årrække har vi på STX nu kørt et forsøg med internet til eksamen i skriftlig dansk. Det bliver mere og mere klart, at eksamensformen nødvendigvis må føre til overvejelser om fagets identitet. Når digitale medier som radiomontager, kortfilm, nyhedsudsendelser og meget mere bliver prøvemateriale til den skriftlige eksamen, har det altid en afsmitning på undervisningen. Det store spørgsmål er her, om danskfaget kan rumme de mange nye primært digitale genrer? Og endnu vigtigere: kan vi nå det hele?

Svaret må være ja! For min vigtigste pointe er, at arbejdet med de digitale genrer netop ikke kræver et andet begrebsapparat end det vi har været vant til at arbejde med i danskfaget førhen. Vi arbejder stadig med komposition selvom det er en kortfilm, det er stadig fakta- og fiktionskoder selvom det er tv-kampagner og nyhedskriterierne ændrer sig ikke, blot fordi det pludselig er et nyhedsklip. (Se i øvrigt følgende fra fagkonsulent Susan Mose, som er et eksempel på hvor ”meget og hvor lidt”, der skal til i en analyse af et filmuddrag i dansk).

Vi må være ærlige at sige, at det nok primært er os som undervisere, der skal være klar til at omstille os til den digitale tidsalder. Eleverne interagerer konstant med digitale medier i deres hverdag. Lad os få et danskfag, hvor eleverne oplever, at det tager den virkelighed de møder i deres omverden alvorligt. Vi skal give dem værktøjer og analyseredskaber, som kan kvalificere deres møde med de digitale medier. Også til eksamen.

De digitale genrer kan være med til fx gennem perspektivering at gøre svært tilgængelig litteratur relevant for eleverne. Det er ikke altid, at de digitale genrer skal være det primære udgangspunkt for analyse. De fleste vil stadig opleve en højere grad af fordybelse i arbejdet med en tekst til forskel fra en tv-kampagne. Derfor skal eleverne præsenteres for begge dele.

Men de er svære at komme udenom… de digitale medier.

About Sune Weile

Sct. Knuds Gymnasium, Odense

Diskussion

Endnu ingen kommentarer.

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Følg mig på Twitter

%d bloggers like this: