//
indlæg
Historie, MIL, Skriftlighed, Web 2.0

Kollaborativ undervisning på web 2.0

Det næste halve år kommer først og fremmest til at handle om mit 1. årsprojekt, hvor vi i en projektgruppe skal arbejde med digital dannelse i grundskolen og på STX/HF.

Jeg har derfor i min undervisning arbejdet hen imod undervisningssekvenser, som kan være med til at understøtte, at eleverne udvikler digital dannelse herunder digitale kompetencer. Indledende overvejelser om begrebet er beskrevet i et tidligere indlæg.

Baggrundsteori

Inspireret af teorien i Skole 2.0 og E-læring på Web 2.0 har målet været at arbejde med digitale samarbejdsplatforme i form af web 2.0, hvor det kan understøtte den daglige undervisning. Men samtidig har jeg undersøgt mulighederne for at ændre den didaktiske praksis, så den tager højde for de muligheder, som web 2.0-værktøjerne giver. I E-læring på Web 2.0 påpeger Dohn og Johnsen, at der er modstridende opfattelser af, hvad læring er i vores uddannelsessystem og på web 2.0. I den vestlige uddannelsesorganisering ligger ifølge Dohn og Johnsen implicit følgende antagelser:

  • Viden og kompetence er genstande
  • Disse genstande er kontekstfrie
  • Læring er tilegnelse af disse genstande
  • Tilegnelsen af genstandene kan ske adskilt fra anvendelsen af dem
  • Viden og kompetence tilegnet i én form for praksis kan relativt uproblematisk overføres til andre former for praksis

(Dohn og Johnsen, 2009 s.184)

Heroverfor stiller de følgende implicitte antagelser for web 2.0:

  • Kommunikation er interaktion; indhold formidles ikke gennem, men skabes i kommunikation
  • Læring er deltagelse og angår primært vores menneskelige identitet, dvs. væren og tilblivelse
  • Gennem deltagelse meningsforhandles en afgrænsning af nogle felter af vores liv som viden og kompetence
  • Viden og kompetence er situeret handling
  • Nogle af deltagernes meningsforhandlende aktiviteter skaber ”vidensprodukter”

(Dohn og Johnsen, 2009 s.190)

Som det ses ligger der i karakteristikken af antagelserne for web 2.0 en læringsteoretisk position hos Lave og Wenger om ”situeret læring”. Læring skabes gennem deltagelse og kommunikation.

På baggrund af ovenstående ønskede jeg at forsøge med et undervisningsforløb, der byggede på kollaborativ læring i praksis. Det vil sige eleverne skulle får oplevelsen af, at det produkt der til slut blev skabt var fremkommet gennem samarbejde på kryds og tværs i klasserummet. På den måde ville jeg teste, om der er hold i ovenstående.

Forløbet

Forløbet var i faget historie. Et forløb jeg før har kørt om det jeg har kaldt ”De store revolutioner”. Det vil sige i dette tilfælde den engelske industrielle revolution, den franske revolution og den amerikanske revolution. Det indledende modul omhandler begrebet revolution. Tidligere har jeg derefter brugt tre moduler på at arbejde med hver revolution på klassen, og derefter et kort projektarbejde på to moduler hvor de enkelte grupper har fokuseret på én af revolutionerne. Til sidst ét modul til fremlæggelse.

Denne gang ændrede jeg praksis i de tre første moduler. Hvert modul (95 min.) var opbygget efter en fast ramme:

  1. Klassen havde læst et afsnit om den pågældende revolution samt en kilde.
  2. Kort brainstorm om revolutionen.
  3. Gruppearbejde i et Google-dokument som er fælles for hele klassen med forskellige aspekter af revolutionen. Et eksempel kan ses her. Der var ingen opsamling på dokumentet.
  4. Fælles arbejde på klassen med kilden.

Denne praksis blev gentaget for hver af de tre revolutioner. Grupperne ”rykkede hver gang én plads” så de ikke arbejdede med samme fokus i revolutionerne.

Herefter var der sat to moduler af til projektarbejde. To grupper på hver revolution. Den ene skulle skrive et wikiopslag om revolutionerne, den anden skulle forberede et mundtligt oplæg til det afsluttende modul. En vigtig pointe var her, at grupperne var blandet på tværs af arbejdsgrupperne. Det betød, at hver enkelt i projektgruppen havde arbejdet med forskellige dimensioner af revolutionerne i de tre første moduler. Målet var at sikre:

  • Medejerskab fra hver enkelt elev til det samlede produkt
  • Oplevelsen af at alle kunne bidrage med noget væsentlig i gruppen, fordi ingen havde arbejdet med præcis samme fokus
  • Overblik på forskellige aspekter af revolutionerne

De to projektdage var meget fokuserede. Hver gruppe havde en ganske bestemt arbejdsopgave, så de ikke selv skulle formulere en problemstilling. Eleverne fik følgende instruktioner:

Produkt: Jeg har udarbejdet følgende problemformulering, som skal besvares:

Redegør kort for den pågældende revolutions forløb. Analysér revolutionens årsager med baggrund i relevant kildemateriale, og vurdér årsagernes gyldighed.

På baggrund af et antal kilder (1-2) skal I opstille tre årsagsforklaringer, som er relevante i forhold til jeres kildemateriale, og herefter vurdere deres gyldighed.

Produktet består af enten:

  1. En fremlæggelse støttet af powerpoint på 15 min. (hverken mere eller mindre). Tænk på udformningen fx ift. tekst, billeder og video.
  2. En wiki dvs. et leksikonopslag. Den skal forsynes med tekst, fodnoter, videoklip fra fx Youtube, billeder m.m. Wiki’en er oprettet på: http://usa2h1213.wikispaces.com/home
  3. ALLE: et historisk nyhedsindslag som podcast, hvor I forestiller jer, at I skal rapportere fra jeres begivenhed dengang.

Det indledende arbejde i de tre fællesdokumenter kom nu til sin ret. Her havde de jo hver i sær arbejdet med forskellige aspekter af revolutionerne, skrevet noter, lavet screencasts m.m. De kunne de anvende på deres wikiopslag, som årsagsforklaringer i deres fremlæggelse el.lign.

Samtidig arbejdede hver gruppe i et fællesdokument, som jeg havde adgang til. Det betød, at jeg kunne give løbende kommentarer både i timen og som forberedelse derhjemme.

Konklusion

De seks moduler var intense. Der blev arbejdet mere koncentreret end normalt, selvom det i forvejen er en god klasse. I evalueringen lægger eleverne vægt på, at de godt kan lide de varierende arbejdsformer og at de enkelte grupper arbejder med forskellige ting.

Derudover giver mange udtryk for, at de godt kan lide det fælles dokument, fordi det giver dem fælles noter til senere bl.a. til projektarbejdet: ”De mange forskellige arbejdsformer og undervisningsformer. Også at vi startede med en viden, som vi sammen på klassen har bearbejdet, og dernæst afsluttet med fordybelse indenfor et område.”

Samtidig lægger eleverne meget vægt på, at det var en stor fordel at jeg kunne give feedback på deres projektarbejde undervejs i deres dokument. De synes det gav bedre færdige produkter.

Som sådan er projektet lykkedes. Det kollaborative aspekt har været tydeligt for eleverne, og har givet dem en oplevelse af, at de kan bygge på andres produkter. Det er langt hen ad vejen samme idé fx Wikipedia bygger på.

Men til gengæld støder vi også ind i samme problem, når produkterne skal evalueres. For hvem er egentlig forfatter til et indlæg, som består af screencasts som én gruppe har lavet, problemstillinger som en anden har lavet osv. osv.? Her kolliderer de traditionelle antagelser med web 2.0. Og det er her den virkelige udfordring ligger i fremtiden…

About Sune Weile

Sct. Knuds Gymnasium, Odense

Diskussion

Endnu ingen kommentarer.

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Følg mig på Twitter

%d bloggers like this: