//
Om at skrive en disposition

Hvad er en disposition?

En disposition er en oversigt over de afsnit din stil skal indeholde. Den kan umiddelbart sammenlignes med en indholdsfortegnelse til en opgave, men den største forskel er, at en disposition skriver du inden du går i gang, mens en indholdsfortegnelse derimod først udarbejdes når din opgave er færdigskrevet. Du skal samtidig være opmærksom på, at der ikke skal være en indholdsfortegnelse til en almindelig dansk stil, men kun til større opgaver.

Hvad er formålet med en disposition?

Dispositionens to vigtigste formål er for det første at hjælpe dig med at huske på de ting, som du gerne vil have med i din stil. For det andet skal den gøre det helt klart for dig selv, i hvilken rækkefølge de forskellige afsnit skal optræde. På den måde er den faktisk med til at sikre, at du har tænkt på en rød tråd i opgaven. Om du så er i stand til at holde den, når du først går i gang med at trykke på tasterne, er en helt anden sag.

For igen at sammenligne med en indholdsfortegnelse kan man sige, at en disposition er til for din egen skyld, mens en indholdsfortegnelse er til for læserens.

Hvordan kommer jeg i gang?

Før du går i gang med at udarbejde en disposition er der nogle ting, der skal være på plads. For det første skal du have sat dig ind i, hvilke krav opgaveformuleringen (hvis der er en) stiller til din besvarelse. Dernæst skal du have sat dig ind i de tekster, du vil skrive om, og det emne teksterne omhandler.

Derudover skal du have fastlagt, hvilken genre du vil skrive i (fx essay, kronik, litterær artikel el.lign.), og hvilke genrekrav du i den forbindelse skal overholde (fx redegørelse, diskussion, analyse, fortolkning mm.).

Hvad skal den indeholde?

Den første disposition du udarbejder, skal indeholde de afsnit, du har tænkt dig din stil som minimum skal indeholde. På den måde er den med til at give dig et indtryk af den grundlæggende opbygning af din stil.

Det er meget vigtigt, at du her tager udgangspunkt i de krav, som opgaveformuleringen stiller til din besvarelse. Du bliver jo bl.a. bedømt på, om du har skrevet det, du bliver bedt om!

Alligevel er det muligt at skrive en helt overordnet disposition inden man går i gang med det videre arbejde.

Der er udarbejdet en del programmer, som kan hjælpe dig med at strukturere din disposition. Ofte er de opbygget som et mind-map-værktøj. Et af disse programmer er Mind42.

Til en kronik kunne det første udkast se ud som dette:

Overskrift

Indledning

Redegørelse

Diskussion

Konklusion

Afslutning

En disposition som denne siger jo ikke så meget om, hvad selve stilen kommer til at indeholde. Men den viser dog rækkefølgen på de enkelte afsnit.

Næste skridt er at sætte nogle stikord på de enkelte afsnit. Det kan du gøre ved for eksempel at overveje følgende spørgsmål:

  • Hvad er formålet med dette afsnit?
  • Hvad skal afsnittet omhandle?
  • Hvilke materialer har jeg tænkt mig at anvende?

På den måde tvinger du dig selv til at overveje indholdet af de enkelte afsnit, og det vil samtidig hurtigt afsløre, hvor du har brug for at søge mere information.

I Mind42 er det fx muligt at tilknytte konkrete links, billeder eller filmklip til de enkelte dele. På den måde bliver det visuelt, hvordan du har tænkt dig at opbygge din tekst.

Konkret eksempel:

I en kronik om det overordnede emne ”Unges brug af medier” kunne en opgaveformulering lyde som følgende:

Under det overordnede emne “Unges brug af medier” skal du redegøre for synspunkterne i tekst 1 samt karakterisere argumentationsformen. Diskuter herefter synspunkterne.

En uddybende disposition kunne på den baggrund se således ud:

Overskrift – ?? Mangler idéer

Indledning – Fx udgangspunkt i, at unge bruger alt for meget tid på fjernsyn, mobiltelefoner m.m. og det gør dem dummere. ELLER omvendt, at det gør dem klogere pga. den viden de får.

Redegørelse – Redegørelse for hovedsynspunkter m.m. i tekst 1 samt karakteristik af argumentationsformen.

Diskussion – Diskutér synspunkterne i tekst 1. Husk at inddrage begreber m.m. fra vores forløb om kommunikation. Artikel fra Politiken fundet på Infomedia. Artikel fra vores forløb om journalistik. Andet?

Konklusion – Tjaaa? Det kommer vel. Men noget med, at det slet ikke er sikkert, at det er et problem, at vi bruger så meget tid på medierne.

Afslutning – Det skal i hvert fald hænge sammen med min indledning…

Enkelte af afsnittene kunne måske udbygges lidt, for eksempel kunne noterne til redegørelsen være tydeligere. Men det ville kræve, at du gik i gang med at udarbejde redegørelsen, og så er du jo faktisk i gang med din stil…præcis! Det er netop hele idéen med at arbejde ud fra en disposition. Du kan faktisk betragte den som et arbejdspapir, hvor hvert afsnit vokser, for til sidst at være klar til aflevering.

I Mind42 er det derfor også muligt at eksportere dit mind-map løbende. Du kan faktisk også færdigskrive de enkelte afsnit, og så herefter arbejde på at få de enkelte afsnit til at hænge sammen.

Det vigtigste ved en disposition er:

  • At du udarbejder den inden du går i gang med at skrive.
  • At du hele tiden uddyber den og gør den mere præcis.
  • At den tvinger dig til at indtænke en rød tråd i din stil.

© Sune Weile

Diskussion

2 thoughts on “Om at skrive en disposition

  1. I de fleste kronikopgaver til eksamen i stx kræves udover redegørelse og diskussion en analyse af argumentationen også kaldet en karakteristik af argumentationen.

    Posted by h hallin | 02/03/2014, 18:04

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Følg mig på Twitter

%d bloggers like this: