//
Podcasting

Egnet til casting?

Podcasting har eksisteret i flere år. Herhjemme er systemet primært blevet anvendt af fx Danmarks Radio, så deres lyttere har mulighed for at genhøre eller -se programmer, som tidligere er blevet sendt.

En podcast er defineret ved at være en film- eller lydfil, som kan hentes til ens eget medie fx en smartphone og herefter afspilles. Ofte består en podcast af en serie, som brugeren kan abonnere på. Man kan fx følge med i et bestemt radio- eller tv-program over et stykke tid, uden at være bundet til at se eller høre det på et bestemt tidspunkt. Det er denne frihed, som er så tillokkende ved podcasten. Blandt andet.

For podcasts giver også muligheden for helt selv at arbejde med lyd- og videofiler, og distribuere dem på et netværk, hvor andre kan se og høre dem. Tidligere var det nødvendigt at have en email på ens venner, og herefter sende sine optagelser rundt, hvis man da ikke ligefrem inviterede dem hjem i stuen for at overvære ens nyeste kreationer. I dag oploader man den blot til en af de mange platforme, som er tilgængelige fx Podomatic, og kan på den måde både nå helt andre lyttere, og samtidig lade familie og venner følge med.

Samtidig har det givet en platform til nicheproduktioner. Fx opstod “Third ear” da DR besluttede sig for at lukke deres radiomontageafdeling. Podcast-formatet gør det muligt at optage radiomontager, som brugeren herefter kan hente til sin egen medieplatform. Netop montageformatet er oplagt at podcaste, fordi det kræver tid at høre en times udsendelse. Mens det er sjældent man i dagligdagen kan afsætte en time på et fast tidspunkt, så er podcasten fleksibel, fordi man kan pause, spole og afbryde når som helst for herefter at vende tilbage senere.

I udlandet særligt USA, er podcasting langt mere populært end i Danmark. Podcasting giver tilsyneladende både afsender og modtager nogle muligheder, som andre medier ikke har.

  • Fleksibilitet: Lyt til den i små bidder eller sammenhængende.
  • Tilgængelighed: Nem at finde og abonnere på.
  • Personlig: Podcasting kan give et personligt forhold til ens lyttere, fordi de ofte er tilknyttet en blog, hvor man har mulighed for at kommentere.
  • Fastholde brugeren: Det er nemmere at fastholde brugeren, hvis programmet interesserer, fordi abonnementet kan få lytteren til at vende tilbage.
  • Lave produktionsomkostninger: Det kræver et meget lille udstyr at producere.
  • Nicher: Billige produktionsomkostninger gør det oplagt at producere også for et lille segment fx om et specifikt emne.

Hvad skal vi med den i undervisningen?

Det gælder generelt for medierne i dag, at de ikke er udviklet med henblik på  undervisningsbrug. Men det er klart, at en stor del af dem lægger op til at inddrage dem i undervisningen. Både fordi eleverne finder det interessant, og særligt fordi en stor del af dem giver mulighed for brugerredigering og -produktion.

Alt efter hvordan man som underviser vælger at anvende podcasts i sin undervisning, giver det forskellige grader af elevaktivitet. Følgende model illustrerer det udmærket:

Podcast Matrixen tydeliggør, at inddragelse af podcasts ikke nødvendigvis øger elevernes aktivitetsniveau, hvilket er logisk nok. De kan naturligvis anvendes som ethvert andet lærebogsmateriale, som eleverne skal orientere sig i. Man kan endda give sine elever en podcast for som lektier. Man skal dog ikke forvente, at alle er fortrolige med at anvende podcasts, og derfor kan det være en fordel at lade en elev vise, hvordan det virker. Hvis man ikke selv føler sig helt fortrolig med det.

Men der hvor podcasting for alvor bliver interessant er, når eleverne selv skal i gang. Fordi podcasting er forholdsvist simpelt både som lyd- og videoklip, er det oplagt at lade sine elever skabe deres egne.

Podomatic er et fint værktøj, hvis en klasse skal udarbejde et antal podcasts. Det er nemt at komme i gang, og er som udgangspunkt gratis. Samtidig er der mulighed for at lave en serie af podcasts, som giver en sammenhæng fx indenfor et bestemt emne.

At skabe en podcast

Den mest simple podcast er en lydfil, som fx kan være et oplæg fra en elev. Det kan træne elevernes bevidsthed om deres mundtlighed at høre sig selv. Man skal nok ikke spille det på klassen i første omgang, da det kan være ret grænseoverskridende for nogen elever. Men i mindre grupper kan det fint fungere i første omgang.

Hvis man ønsker mere udbyggede podcasts kan man lade eleverne søge inspiration på fx DRs hjemmeside, som indeholder en del både faglige podcasts med diskussioner og interviews, og mere kreative montager eller reportager. Ønsker man at udbygge forløbet, og fx inddrage teori til analyse af montager eller reportager, kan man med fordel anvende Knudsen og Hanghøjs “Radiofortællinger” hvortil DR har tilknyttet et website med en hel mængde materiale på dr.dk/radiofortaellinger.

Guide til Soundcloud:

Konkrete idéer til podcasting:

  • Eleverne skal lave et bogprogram, hvor de diskuterer bøger de har læst. Se fx Smagsdommerne eller Læsegruppen Sundholm, som du bl.a. kan læse om i Information.
  • Som evaluering på et emne skal eleverne i grupper lave en podcast om et bestemt emne.
  • I forbindelse med en byvandring fx om byens kulturhistorie skal eleverne lave en reportage eller montage.
  • Eleverne optager en diskussion af et emne som podcast, og hører herefter en anden gruppes podcast. Synspunkterne skrives ned. De to grupper mødes, og diskuterer hinandens synspunkter.
  • Eleverne udarbejder podcasts som forfatterbiografier, værkbibliografier eller om enkelte perioder. Se fx forlaget “Bogtube“.
  • Eleverne oplæser et værk fx digt eller novelle. Det giver en helt anden oplevelse af værket at høre det. Overvej fx hvordan det skal oplæses. Skal det råbes? Hviskes? Sammenlign fx Willem Defoes oplæsning af The Raven fra Lou Reeds cd af samme navn med Jens Blendstrups “John Danser Grøntsag” og Helle Helles “Det burde skrives i nutid.”

© Sune Weile, 2011

Diskussion

Endnu ingen kommentarer.

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Følg mig på Twitter

%d bloggers like this: