//
Om at skrive en kildekritisk analyse

Hvad er en kildekritisk analyse?

En kildekritisk analyse er en analyse af en tekst, et billede el. lign., som fokuserer på afsenderforhold, tendens og troværdighed i forhold til den problemstilling dvs. det spørgsmål, som man ønsker svar på. Denne måde at analysere kilder på kaldes ”det funktionelle kildebegreb.” Det tager udgangspunkt i, at en tekst, et billede m.v. først er en kilde, i det øjeblik du har et spørgsmål at stille til den, altså noget du gerne vil have svar på.

Hvad er formålet med en kildekritisk analyse?

Formålet med din kildekritiske analyse er at besvare den problemstilling, som du har udarbejdet. Det giver derfor ikke mening at begynde på en kildekritisk analyse, før du ved hvad du vil have svar på.

Det er også først, når du kender dit spørgsmål eller dit fokus, at du ved hvilke kilder det vil være relevant at tage fat i. Hvis du fx ønsker svar på, hvordan arbejdernes levevilkår var under industrialiseringen i Danmark fra 1850-1900, er det én type af kilder du skal bruge. Hvis du derimod vil vide, hvordan borgerskabet så på arbejdernes levevilkår i Danmark fra 1850-1900, så er det nogle helt andre kilder du skal finde.

Hvad skal en kildekritisk analyse indeholde?

En kildekritisk analyse skal indeholde en grundlæggende afdækning af tekstens afsenderforhold. Der er en række hv-spørgsmål, som det altid er relevant at stille til kilden:

  • Hvem har skrevet den?
  • Hvornår er den skrevet?
  • Hvor er den skrevet?
  • Hvem er den skrevet til?
  • Hvad var dens formål?
  • Hvilken sammenhæng er den indgået i?

Derudover kan det være relevant at se på, om det er en første- eller andenhåndskilde. Er det fx et øjenvidne til arbejdsforholdene under industrialiseringen (førstehåndskilde) eller har vedkommende fået det fortalt og derefter nedskrevet det (andenhåndskilde)? Måske du også skal se på, om du vil anvende kilden som levn eller beretning.

Det vigtigste i din analyse er dine overvejelser omkring tendens (er kilden subjektiv og i hvilken retning) og troværdighed. De to begreber er tæt knyttet sammen, og kræver grundig overvejelse.

Det vigtigste her er at huske på, at de to begreber kun giver mening at analysere, hvis du har et spørgsmål eller fokus på din kilde. Hvis du ønsker at belyse arbejdernes levevilkår under industrialiseringen i Danmark fra 1850-1900 kunne fx Emil Hornemanns kritik af leveforholdene i København i 1874 måske bruges. Her følger et kort uddrag:

”Jeg vil bede enhver, som har interesse for stadens sundhedsforhold, at tage bygninger og nybyggede kvarterer, som de sidste to år har at opvise på Gammelholms- og Nyboderkvarteret og på terrænet ved Farimagsgade og ned imod Søerne, lidt nærmere i øjesyn, både udvendig og indvendig. Næsten overalt vil man træffe de meget høje side-, mellem- og baghuse, indeholdende en uendelighed af især små lejligheder. Endvidere halvmørke, indespærrede gårdsrum, og hver bygningskarré så godt som hermetisk lukket fra alle sider.

Kældere til beboelse er der næsten i alle de nyeste bygninger, og skønt de på Gammelholm formodentlig er drænede til kloaker, er de alle meget fugtige, til gården mørke, og oversvømmede ved ethvert betydeligere højvande.”[1]

Skriftet er skrevet af Emil Hornemann i 1874, som var læge. Han interesserede sig for både arbejds- og levevilkår i København, og var bl.a. med til at få indført den første fabrikslov, som fik begrænset omfanget af børnearbejde. Den er formentlig skrevet til Københavns Kommune, som han håbede ville ændre bygningslovene.

Kan den besvare mit spørgsmål om, hvordan arbejderne levede i denne periode? Og hvilken tendens og troværdighed har den i forhold til det? Det korte uddrag siger måske ikke meget om, hvordan de levede, men den siger noget om, hvordan boligforholdene var.

I forhold til troværdighed må man gå ud fra, at Hornemann ikke havde nogen interesse i at videregive forkerte oplysninger om boligforholdene. Det ville virke utroværdigt overfor dem der skulle træffe beslutning om at ændre det. Der er dog ingen tvivl om, at han har lagt vægt på de negative ting i sin beskrivelse af boligerne. Derfor har kilden sikkert en tendens. At byggeloven faktisk blev ændret i 1871 bl.a. på baggrund af Hornemanns anbefalinger tyder dog på, at Hornemann havde ret, og dermed var troværdig. Han må jo trods alt have haft ret i sin kritik.

Som det fremgår af ovenstående handler en analyse om at sætte kilden i forhold til din problemstilling dvs. det spørgsmål du vil have svar på.

Selvom Hornemanns skrift kan bruges i forhold til mit spørgsmål, vil det dog stadig være nødvendigt at finde flere tekster for at besvare det mere dybdegående.

Det er også vigtigt, at du husker at have citater fra din kilde. De er med til at underbygge dine vigtige pointer, og kan bedre pege på fx tekstens ordvalg, når du skal arbejde med tendens i kilden.

Hvordan kommer jeg i gang med en kildekritisk analyse?

Når du skal i gang med at skrive din kildekritiske analyse er det vigtigt, at du overvejer hvilke tekster du kan anvende. Her skal du begynde med at se på din problemstilling eller din opgaveformulering.

Eksempel:

Jeg vil redegøre for Danmarks industrialisering i perioden 1850-1900. Herefter vil jeg på baggrund af en kildekritisk analyse af udvalgte kilder undersøge arbejdsvilkårene i industrien. Til slut vil jeg vurdere hvilken betydning arbejdsvilkårene havde for arbejdernes leveforhold.

Til en opgaveformulering som denne vil det være nødvendigt at finde noget kildemateriale, som omhandler ”arbejdsvilkårene i industrien”. Det kan være fabrikslove, erindringer, billedmateriale m.m. Det er oplagt at finde forskelligartet materiale, men det er ikke altid det kan lade sig gøre.

I dette tilfælde har jeg valgt:

En ufaglært kvindes erindringer (teksten findes bl.a. i Frederiksen, Peter m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien. Systime, 2006)

Reglement for arbejderne i J.G.A. Eickhoffs fabrik (teksten findes bl.a. i Hyldtoft m.fl.: Det industrielle Danmark 1840-1914. Systime, 1981)

Når du skal begynde på at besvare dit spørgsmål er det vigtigt, at du får det præsenteret for læseren. Det kan du evt. gøre ved også at henvise til din redegørelse, som du har skrevet tidligere.

Eksempel:

Landarbejderne der tog til byen, og dermed som sagt medvirkede til den stigende urbanisering, fik ofte arbejde på fabrikkerne. Men hvilke arbejdsvilkår var det de mødte? Det vil jeg undersøge i det følgende med udgangspunkt i de to kilder ”Reglement for arbejderne i J.G.A. Eickhoffs fabrik” og ”En ufaglært kvindes erindringer”.

Herefter skal du i gang med den kildekritiske analyse. Det er vigtigt, at du begynder med en ophavsanalyse dvs. afsenderforholdene. Men husk det er en opgave du skal skrive, og derfor skal du undgå punktopstillinger.

Eksempel:

”En ufaglært kvindes erindringer” er Marens Vests erindringer nedskrevet af en ukendt person i 1932. Vest er født i 1885, og hendes erindringer gælder derfor primært levevilkårene i begyndelsen af 1900-tallet. Dermed falder den ikke helt ind under den periode jeg vil undersøge. Men levevilkårene har nok ikke ændret sig væsentligt fra 1880erne til begyndelsen af 1900-tallet. Alligevel er det vigtigt at være opmærksom på, at der kan være forskelle. Vests erindringer kan anvendes som beretning til at sige noget om levevilkårene i perioden.

Formålet med Vests erindring er at berette om, hvor hårdt livet kunne være i den tid. Flere steder nævner hun selv at ”det var den drøjeste tid jeg har haft” eller ”det er jo ikke altid så nemt, når man skal klare sig selv og så de mange børn.” Det vidner om, at hun selv synes det har været svært. Der er intet i kilden der tyder på, at den skulle være utroværdig. Man skal dog være opmærksom på, at hun ikke selv har nedskrevet erindringerne, og der dermed kan gå detaljer tabt, da den er blevet dikteret. Samtidig har kilden en klar tendens til at fokusere på de negative aspekter af leveforholdene. Der har nok ikke været mange lyspunkter, men alligevel er det påfaldende, at der intet positivt er at berette.

Når ophavssituationen og overvejelser omkring troværdighed og tendens dermed er på plads, kan du gå i gang med den egentlige analyse af kilden. Dvs. forsøge at pege på, hvad du egentlig kan bruge kilden til:

Eksempel:

I erindringerne fokuserer Vest på sine egne problemer og særligt udfordringerne ved de mange børn. Men hun fortæller også en del om, hvordan hendes mand havde det på sit arbejde på fabrikken. På et tidspunkt flytter de til København, hvor manden får arbejde på et jernstøberi. Det mest påfaldende er, hvor meget han drikker og hvor ofte han kommer til skade: ”I den tid kom han ikke med ret mange penge hjem, somme tider ikke uden med ti kroner om ugen. Resten brugte han selv sammen med kammeraterne.”[2] De penge han tjener, bruger han altså ofte sammen med vennerne, og derfor er det næsten umuligt at få det til at løbe rundt. Samtidig er arbejdet farligt: ”Så kom min mand til skade ved at læsse koks. En anden mand ramte ham over øjet med en skovl. Og det gik han længe med og var dårlig.”[3] Der er ikke noget der tyder på, at der er hjælp at hente, når manden er syg. I stedet fortæller hun, hvordan mændene fra støberiet en dag samler sammen til dem, så de har lidt at leve for.[4] Flere steder peger kilden altså på, at arbejdsforholdene er enormt dårlige.

Spørgsmålet er, hvad fabrikken selv gjorde for at ændre på de dårlige arbejdsvilkår? ”Reglement for arbejderne i J.G.A. Eickhoffs fabrik” kan måske hjælpe med at belyse dette aspekt.  Reglementet er fra den 19. januar 1872 og skrevet til arbejderne på fabrikken. Formålet med reglementet er at styre deres adfærd på fabrikken. Som levn kan den sige noget om, at fabriksejerne forsøgte at effektivisere arbejdsgangen på fabrikkerne. Den siger selvsagt intet om, hvordan arbejdsvilkårene var. Men indirekte kan man alligevel analysere sig frem til, hvilke problemer fabriksejerne må have haft, siden de var nødt til at fastsætte regler omkring det.

Det fremgår af reglementet, at det var lange arbejdsdage. Arbejdstiden er ”fra om morgenen kl. 6 til om aftenen kl. 6 med følgende opholdstider: til frokost fra kl. 8 til 8½, til middag fra kl. 12½ til 1½.”[5]

[…]

Derefter er det blot at få skrevet analysen færdig.

Det vigtigste ved en kildekritisk analyse er:

  • At du tager udgangspunkt i et spørgsmål til kilden!
  • At du laver en ophavsanalyse
  • At du overvejer tendens og troværdighed i forhold til dit spørgsmål
  • At du skriver sammenfattet og ikke i punktform

©Sune Weile


[1] Haue, Harry m.fl.: Det moderne Danmark. Munksgaard, 1995

[2] Frederiksen, 2006 s.179

[3] Frederiksen, 2006 s.179

[4] Frederiksen, 2006 s.179

[5] Hyldtoft, 1981 s.158

Diskussion

5 thoughts on “Om at skrive en kildekritisk analyse

  1. Det er et superflot arbejde du har lavet. Det er virkeligt brugbart for eleverne og lærerne. Jeg er begyndt at bruge dit materiale i forbindelse med små skriveøvelser for mine historieelever i gymnasiet. Tak for arbejdet!

    Posted by Eva Nielsen | 23/01/2013, 19:33
  2. Hej
    Jeg skal op i historie i morgen og jeg er lidt i tvivl her.
    Er det en førstehåndskilde hvis det er et uddrag fra en tale tilbage i 1930 som er omskrevet på nyredansk? Eller er det så en andenhåndskilde? og at kilden findes i en bog fra Systime Skrevet af Peter frederiksen?

    Mvh Julie

    Posted by Julie | 25/06/2013, 21:53

Trackbacks/Pingbacks

  1. Pingback: Historie | Annotary - 23/01/2013

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Følg mig på Twitter

%d bloggers like this: