//
Om at skrive en indledning

Kære bloglæser
Jeg har fået nyt domæne. Du kan finde den nye blog her: www.suneweile.dk
God fornøjelse!

Hvad er en indledning?

Din indledning skal lede læseren ind i din tekst. Det kan du gøre på mange forskellige måder, men der er dog stadig nogle helt centrale ting, som du bør være opmærksom på, når du skriver din indledning.

Hvad er formålet med en indledning?

Efter at have set de første 10 minutter af endnu en amerikansk lavbudgetfilm, vælger du at zappe over på en anden kanal, for at se hvad der gemmer sig der. Det er en situation alle kender, og det er bl.a. fordi vi allerede i indledningen får en fornemmelse af, om det vi nu skal til at se interesserer os eller ej. Nogle gange viser det sig, at den dårlige start dækker over en interessant film, men det hører vist til sjældenhederne.

Det samme gælder, når du skriver stil. Det første din læser møder, efter overskriften naturligvis, er din indledning. Den skal vække en interesse, der får vedkommende til at læse videre. For selvom din lærer ikke bare kan zappe over på en anden kanal, så er det altid rart at have en fornemmelse af, at det man skal til at læse faktisk er interessant. Samtidig er mange genrer i dansk tænkt således, at de i princippet skal kunne videresendes til en avis el. lign.

Sidst men ikke mindst, er det vigtigt, at du får præsenteret de tekster, som du skal arbejde med, så læseren er klar over, hvilket materiale der er i spil. Det er oplagt at gøre i slutningen af din indledning.

Hvad skal en indledning indeholde?

I din indledning skal du prøve at forholde dig til, hvorfor det emne du nu skal til at skrive om kan være interessant for dig og andre her og nu. Det er ikke nogen nem opgave, for mange emner skriver du jo kun om, fordi du har fået besked på det. For eksempel kan du være blevet bedt om at skrive en analyse og fortolkning af en folkevise. Det har ikke umiddelbart noget med vores samtid at gøre, men det er så dit job at finde ud af, hvordan det kan få det. Det kan fx være noget med den tabte kærlighed eller troldmænd og hekse som også er aktuelle i forskellige film i dag. Det kan også være moderne genfortolkninger af viserne fx Drengene fra Angoras Ridderproblemer”Ridderproblemer”. Det gælder om at være kreativ, og kunne finde det rette materiale!

Derudover skal indledningen som sagt indeholde en kort præsentation af den tekst, som du skal til at arbejde med. Det gælder dog kun, hvis det er en analyserende/litterær artikel eller en kronik. Dette gælder ikke for essayet i dansk, hvor det i stedet forventes, at du introducerer teksterne, efterhånden som du anvender dem.

Præsentationen af teksterne skal være ganske kort. Hvis det er en novelle, du skal analysere og fortolke, skal der fx stå, hvem der har skrevet den, og hvornår den er fra. Er det i stedet en artikel, du skal redegøre for, skal du gøre det samme, men samtidig huske at skrive, hvor og hvornår den er blevet bragt.

Konkrete eksempler:

Novellen ”Mørket mellem os” af Jens Blendstrup fra novellesamlingen ”Pludselig flæben” fra 2007 omhandler et ægtepar, som…

Artiklen ”Knud Romers løgn” af Thomas Thurah fra Information den 27. maj 2007, kritiserer Romers anvendelse af…

I en større opgave fx dansk-historieopgaven, SRO eller SRP kan din indledning samtidig forklare opbygningen af opgaven. Det er ikke tilfældet i den danske stil. Igen er den tiltænkt fx en avis, og her starter man ikke med at forklare, hvad læseren nu skal til at læse. Det virker for tungt, akademisk og er dybt uinteressant.

Hvordan kommer jeg i gang?

En indledning tager udgangspunkt i konklusionen på din stil, og er derfor også det sidste du skriver færdig, og måske endda går i gang med at skrive. Når du er nogenlunde færdig med de enkelte afsnit i din stil, og mener du er ved at være færdig med din konklusion, læser du hele stilen igennem, og prøver at lægge mærke til:

  • Hvilke emner du har været inde omkring.
  • Hvilke spørgsmål du har fået besvaret i løbet af stilen.
  • Hvilke problemstillinger (dvs. overordnede spørgsmål) du har arbejdet med.

Konkret eksempel:

Til en stil med det overordnede emne ”Unges brug af medier” kunne en liste se således ud:

Emner: Medier i dag. Unges brug af mobiltelefon og fjernsyn. Kommunikation.

Spørgsmål: Hvilke medier bruger unge og hvorfor? Kommunikerer vi mindre i dag? Hvordan ser mediebilledet ud i dag?

Problemstillinger: Hvilken indflydelse har medierne på unge i dag? Og omvendt?

Nu har du grundlaget for at kunne skrive en god indledning til din stil, men du mangler stadig at overveje det afgørende, nemlig hvilken interesse det du har skrevet har for læseren her og nu. Måske har du allerede nogle idéer fra din perspektivering eller diskussion i din stil? Ellers er det her, du skal komme på de gode idéer. Måske har du lige læst noget i avisen, set en film, en udstilling eller noget helt andet.

Ofte er det en god idé at finde et udsagn, som kan sætte det hele i gang. En punchline af en eller anden art. Det kunne fx være:

Unge bliver dummere og dummere, fordi de bruger al deres tid på mobiltelefoner og fjernsyn!

Herefter kan du uddybe dit udsagn. Men det er ikke meningen, at du skal svare på det eller argumentere for det, så ville der jo ikke være nogen grund til at læse resten af stilen. Du kunne fx fortsætte:

Siden opfindelsen af fjernsynet har forældre og lærere været bekymret for fjernsynets indflydelse på ungdommen. I dag er det mobiltelefonen man kaster sig over, men er der overhovedet noget der tyder på, at den skulle være særligt skadelig for ungdommen?

Så har du i hvert fald vakt interessen hos de fleste læsere.

Det vigtigste ved en indledning er:

  • At du færdiggør den, når du har skrevet din konklusion.
  • At den fanger din læser.
  • At den forholder sig til din samtid.
  • At den præsenterer dit emne, og evt. den eller de tekster du skal arbejde med.

Konkrete eksempler:

Analyserende artikel

I vores verden fylder man sin hverdag med materielle ting, og der er nogle som vil mene, at der ikke er meget indhold i det. Kommunikationen er minimal og tilværelsen er fuld af tomhed. Dette er tilfældet for hovedpersonen i novellen ”Jokeren” som er fra novellesamlingen ”Et stort, øde landskab” fra 1997 af Kjell Askildsen.

Essay

Det at danne et billede af en person ud fra den måde vedkommende taler på er en helt naturlig ting for os mennesker. Man har som regel brug for at vide noget om den person man snakker med for at få en optimal samtale. Man vil nødig støde andre og gerne gøre et godt indtryk. Det er derfor altid en fordel at prøve at sætte sig ind i den anden persons værdier og livssyn.

Kronik

Behovet for selviscenesættelse, individualitet og personfokus er tydeligvis vokset med det senmoderne samfunds fremtoning. De personlige beretninger og fortællinger om alt fra yderst frastødende mordere til højtstående politikere er derfor fremhævet i TV, aviser og ikke mindst i litteraturen, hvor selvbiografien for alvor er brudt igennem og fylder hylderne i boghandlerne. Lysten til at søge indblik i mere eller mindre kendte menneskers tanker, liv og handlinger er stigende hos den danske læserskare. Udbud og efterspørgsel resulterer derfor i, at stadigt flere selvbiografier bliver trykt i store oplag. Men hvor går grænsen for selvbiografien? Skal forbrydere have lov til at søge sympati gennem litteraturen? Eller må folk selv finde grænsen for, hvad der er acceptabelt at læse? Det er omdrejningspunktet for en debat mellem Sørine Godtfredsen, teolog og præst, og Bent Falbert, ansvarshavende redaktør på Ekstra Bladet, i ”P1 Morgen” den 21. september 2007.

© Sune Weile

Diskussion

2 thoughts on “Om at skrive en indledning

  1. Hej Sune,
    Flot blog!
    Vedr. essay: Jeg lærer mine elever, at essayet tager udgangspunkt i en grundlæggende undren (fx ‘Hvorfor er krimien så populær i dag?’). Essayet er, ja, et ‘forsøg’ på at skrive sig frem mod en grad af afklaring. Centralt er det imidlertid, at undren altid udspringer af en konkret iagttagelse. Jeg træner derfor mine elever i at lade essayets anslag være forankret i noget helt håndgribeligt og nærmest sanseligt konkret, som indkredser eller indrammer deres undren. Det konkrete skal vokse sig ind i et (og kun et) retorisk spørgsmål… det retoriske spørgsmål kan anskues som en art port mellem det konkrete og det abstrakte. Eller: en overgang mellem dét, der har affødt vores undren, og de refleksioner, der skal lede os frem til den ‘højere grad af afklaring’.
    Et helt fantastisk eksempel på denne måde at skrive essayistisk finder vi i Karl Ove Knausgaards essay ‘Mit fædreland’
    Vi ses i næste uge
    Nicolai

    Posted by Nicolai Rekve Eriksen | 11/11/2011, 10:44

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Følg mig på Twitter

%d bloggers like this: