//
Om at skrive en populærvidenskabelig artikel

Hvad er en populærvidenskabelig artikel?

En populærvidenskabelig artikel er en journalistisk tekst, der formidler videnskabelig viden til ikke-fagfolk. Fx en universitetsforsker der formidler sine resultater til den brede befolkning, eller en gymnasieelev der præsenterer et emne for sine forældre el. lign.

Hvad er formålet med populærvidenskabelig artikel?

Formålet med artiklen er at præsentere et videnskabeligt emne for ikke-fagfolk, så de kan opnå en indsigt i det. Målet er altså ikke at uddanne dem til fagfolk, og derfor er artiklen ikke det samme som en lærebog. Til gengæld er det vigtigt, at artiklen vækker interesse. Formår den ikke det, har artiklen ikke opfyldt sit væsentligste mål: at nå sin målgruppe.

Et konkret emne for artiklen kan fx være at videregive information om en undersøgelse af farvestoffer i slik og dets sammenhæng med hyperaktivitet hos børn. Det kan også være at forklare, hvilken indflydelse H.C. Andersens barndom havde på den litteratur han skrev, eller baggrunden for krigen i Afghanistan.

Opgave:

  1. Find eksempler på emner du har arbejdet med i gymnasiet, som kunne være interessante at formidle til dine forældre.

Hvad skal en populærvidenskabelig artikel indeholde?

Helt enkelt skal en populærvidenskabelig artikel opfylde tre krav. De er alle med til at definere, hvad den skal indeholde:

  • Populærvidenskab skal være let at forstå.
  • Den skal forholde sig ærligt til videnskabelig viden.
  • Den skal være underholdende.

(Katinka Paludan: At fortælle om videnskab, 2005)

Let at forstå: Den populærvidenskabelige artikel skal være let at forstå for en læser, som ikke har faglig indsigt i emnet. Det betyder, at svære begreber skal forklares og komplicerede sammenhænge skal eksemplificeres (gerne med hverdagseksempler,) eller illustreres. Det vil sige, at det ikke nytter noget, at artiklen er skrevet, så den ikke kan forstås af din modtager. Så har den ikke opfyldt sit formål.

Forholde sig ærligt til viden: Det er vigtigt, at den populærvidenskabelige artikel forholder sig ærligt til det område, der skal formidles. Selvom den ikke har mulighed for at få alle detaljer med, så er modtageren nødt til at have de informationer, som fx gør vedkommende i stand til at træffe en kvalificeret beslutning på baggrund af artiklen. Det nytter fx ikke noget, at man undgår at forklare alle konsekvenser ved farvestoffer i slik, fordi du mener det er for kompliceret for en læser. Så er det i stedet din opgave at få det til ikke at virke kompliceret!

På den anden side er det vigtigt, at det ikke fremstår ensidigt. Da det er et videnskabeligt emne du skal formidle ved du også, at der altid er usikkerheder forbundet med din viden. Den tvivl skal også på banen, selvom det kan undergrave enkelte af dine pointer. I sidste ende får det din artikel til at fremstå mere troværdig, når du viser du er opmærksom på egne svagheder fx i dit valg af en bestemt metode. Fx kan det være du har anvendt materiale, som bygger på en kvantitativ metode (fx statistisk materiale) til at undersøge et bestemt problem, som viser sig at give et resultat, som er usikkert. Den usikkerhed er det vigtigt, at du også får formidlet.

Underholdende: Underholdende?! Det er ikke meget du skriver i gymnasiet, som skal være underholdende. Det er ofte de faglige krav, som er i fokus. Men det er absolut nødvendigt, at den populærvidenskabelige artikel er underholdende. Hvorfor? Ellers opfylder den ikke sit vigtigste formål: at blive læst. Det er dog vigtigt at huske på, at selvom den skal være underholdende, så må den absolut ikke blive triviel. Dvs. det faglige indhold også skal være i orden jf. kravet om at forholde sig ærligt til videnskabelig viden.

Men hvordan gør man den interessant? Her er der flere muligheder:

  • Layout: Opbygningen minder ofte om nyhedsartiklen fx med rubrik, underrubrik og mellemrubrikker. Det gør den overskuelig for læseren, og interessante overskrifter kan vække interesse.
  • Sprogligt: Brug journalistisk sprog, og undgå fx for mange svære begreber. Dem du anvender skal forklares.
  • Modeller, illustrationer m.m.: Brug modeller og illustrationer til at forklare vanskelige pointer. Det kan også være kortmateriale, der skal vise fx Europas inddeling på et bestemt tidspunkt.
  • Billedmateriale: Brug billedmateriale som illustration. Fx af historiske begivenheder, geografiske områder m.m.

Hvordan kommer jeg i gang med en populærvidenskabelig artikel?

Når du skal i gang med din artikel, er der flere forskellige overvejelser, du skal gøre dig først.

Først og fremmest skal du finde dig et emne, som egner sig til denne form for artikel. Hvis ikke din lærer har givet dig et, er det oplagt at overveje, hvad der i den daglige undervisning har interesseret dig, og hvad du tror, der kunne interessere andre.

Herefter er det vigtigt, at du får indkredset emnet, skrevet en disposition (se afsnittet ”Om at skrive en disposition”), og får indhentet materiale. Det gælder både den litteratur og de websider du vil anvende, men i dette tilfælde i endnu højere grad det billedmateriale og de illustrationer, som du mener, bør være med. De skal være med til at illustrere vigtige pointer og samtidig gøre artiklen interessant.

To synsvinkler

Den populærvidenskabelige artikel giver mulighed for at anvende to synsvinkler, når du skriver. Enten kan du anvende en implicit 3. persons fortæller, som det fx ses i nyhedsartikler. Den forholder sig objektivt til begivenhederne og forklarer eventuelle sammenhænge. Her er et eksempel fra en historisk populærvidenskabelig artikel om staten Israels oprettelse.

Konkret eksempel

Med Hitlers magtovertagelse i Tyskland og den åbenlyse antisemitisme i Østeuropa blev situationen imidlertid kompliceret. Presset på grænserne voksede. Med støtte fra zionistiske organisationer kom tusinder af jøder illegalt til Palæstina.

(Bomber og mord skabte Israel. Historie – Illustreret Videnskab, 7/2008)

Formålet her er at videregive viden til læseren, så vedkommende kender baggrunden, for det der sker i perioden. Det drejer sig altså om at ”forholde sig ærligt til viden” (jf. kriterierne ovenfor).

Et andet eksempel er fra en artikel om virus på pc.

Konkret eksempel

Formålet med at inficere en pc [med virus] kan være at aflure brugernes koder og personlige informationer, men det kan også være at bruge computeren i al ubemærkethed. For eksempel til at sende spam eller angribe firmahjemmesider med det formål at få dem til at bryde sammen.

Eksperterne anslår, at mange tusinde danske computere deltager i et sådant, såkaldt bot-netværk, uden at brugerne overhovedet aner det.

”Det er svært at sige, hvor mange angreb danskerne udsættes for, for der er af mange grunde et stort mørketal,” siger politiinspektør Jørn Gravesen, Rigspolitiet, der er leder af den nyoprettede National Kriminalteknisk Enhed, der efterforsker it-kriminalitet.

”Lige nu er det svært at sige, om antallet af angreb er for opad eller nedadgående – og jeg vil ikke decideret kalde det en landeplage – men de er derude, de it-kriminelle, og de banker på hele tiden.”

(Virus bliver smartere. Tænk 103/2010, Forbrugerrådet)

Udover beskrivelsen af hvad en virus er og gør, anvender artiklen også en kilde, som udtaler sig om problemet. Det kan ofte være en god måde at få forskellige vinkler på emnet og er samtidig med til opbygge din troværdighed.

Du kan også vælge en mere kreativ udformning ved at skrive i en genre man kalder ”fortællende journalistik”. Den er karakteriseret ved at blande stilistiske elementer fra skønlitteraturen med den journalistiske objektive skrivestil. Fx kan man anvende billedsprog, scenisk beskrivelse (dvs. en konkret beskrivelse af en situation der udspiller sig, som journalisten ikke nødvendigvis selv har overværet), følelsesladede beskrivelser m.m. Alt sammen er med til at gøre artiklen mere nærværende og underholdende, og giver dermed læseren mulighed for i højere grad at identificere sig med emnet.

Konkret eksempel

Der er fuldt hus i den britiske officersklub Goldschmidt House i Jerusalem. Mens freden sænker sig over byen på den jødiske sabbat denne lørdag marts i 1947, nyder briterne at kunne slappe af efter ugens blodige begivenheder med en snak og en kølig drink. Et dumpt brag bryder idyllen. Bygningen ryster, glasset i vinduerne splintres, mens flaskerne i baren bliver knust mod gulvet.

(Bomber og mord skabte Israel. Historie – Illustreret Videnskab, 7/2008)

I dette uddrag placeres læseren i lokalet, mens attentatet sker ved hjælp af en scenisk beskrivelse. Det øger den dramatiske oplevelse, og gør det nemmere for læseren at identificere sig med hændelsen. På den anden side er det vigtigt at huske på, at hvis der ikke efterfølgende vendes tilbage til den historiske baggrund for situationen, så opfylder artiklen ikke kravet om at ”forholde sig ærligt til viden”.

 

Det vigtigste ved en populærvidenskabelig artikel er:

  • At den er let at forstå og rammer sin målgruppe
  • At den forholder sig ærligt til videnskabelig viden dvs. viser flere vinkler
  • At den er underholdende dvs. indbydende og spændende at læse
  • At væsentligt indhold er underbygget med illustrationer, billeder, modeller m.m.

 

 

Diskussion

Endnu ingen kommentarer.

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Følg mig på Twitter

%d bloggers like this: